de bedste historier
Den græske kystvagt tog migranterne ud på havet og efterlod dem hjælpeløse
Migranter på øen Lesvos blev taget til fange af maskerede mænd, sejlede til Tyrkiet og efterladt i en redningsbåd uden motor på åbent hav. Det skriver Politiken. De maskerede mænd blev assisteret af den græske kystvagt. Migranterne fik også stjålet deres ejendele. Hele processen blev fanget på video af en aktivist, der delte videoen med New York Times. Den græske regering reagerede ikke på anmodninger om kommentarer. Regeringen har tidligere nægtet at mishandle asylansøgere, men har understreget, at Grækenland har en for stor byrde i håndteringen af migration til Europa. Denne seneste video af migrantmisbrug truer med at dokumentere overtrædelser af international lov og EU-regler fra de græske myndigheders side i deres behandling af asylansøgere. New York Times viste videoen til tre højtstående embedsmænd i Europa-Kommissionen. Kommissionen sagde senere i en skriftlig kommentar, at den var "bekymret over optagelserne" og ville drøfte det med de græske myndigheder. Anita Hipper, talskvinde for EU-Kommissionen for Migration, siger, at grækerne fuldt ud skal respektere de forpligtelser, der følger af EU's asylregler og international lov, herunder at sikre adgang til asylansøgninger, eftersom der i 2015 og 2016 ankom mere end en million flygtninge til Europa. fra blandt andet Syrien og Irak gik Grækenland og EU en strengere vej over for migranter. Polen, Italien og Litauen har for nylig indført lovændringer, der gør det nemmere at deportere migranter og straffe dem, der hjælper dem ulovligt. "Mine tjenester har sendt en formel anmodning til de græske myndigheder om fuldt ud og uafhængigt at undersøge denne hændelse," skrev EU's indenrigskommissær Ylva Johansson på Twitter. Han tilføjer, at "Europa-Kommissionen er klar til at træffe officielle foranstaltninger, hvis det er nødvendigt." New York Times skriver, at kystvagtskibet, der returnerede migranterne til det åbne hav, stort set blev betalt af EU. Avisen skriver, at det kan føre til en EU-undersøgelse af sagen. EU-Kommissionen afviser at bekræfte, om dette er tilfældet.
Ekstra Bladet skriver, at EU allerede har advaret Grækenland om "voldelige og ulovlige" aktioner ved dets grænser. EU's 2022-rapport viser, at Frontex, EU's grænsetjeneste, var medskyldig i tilsløringen af migrantafvisninger.
Politika, str.6; Ekstra Bladet, p. 25 (24.05.2023.)
Prioriterede vidner
Solo-U-Løkke: interna kritika
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er ifølge røster i regeringen ved at blive et problem, fordi han gør og siger, hvad der passer ham. Det skriver Ekstra Bladet. "Vi er bange for, at han er vendt tilbage til sin mission om endelig at afskaffe folkepensionen. Men det er ikke regeringens politik. Han skal derfor slappe helt af," siger et medlem af det smalle socialdemokratiske parti. af den parlamentariske klub, der ønsker at være anonym. Der er også utilfredshed med Lars Løkkes netop offentliggjorte plan om at afskaffe vetoret for EU's medlemslande. Især da disse ideer ikke er blevet drøftet fuldt ud i regeringen, er Løkkes politiske monogami problematisk, mener socialdemokraterne. EU-ordfører Henrik Møller (S) sagde til Ekstra Bladet, at Løkke Rasmussen ikke inviterede ham til mødet, men han beder udenrigsministeren sende invitationer til møderne. "Vi har ikke besluttet, at vi synes, flertallets beslutninger er en god idé. Så vi er åbne for at diskutere det, men vi tror ikke på at ændre traktaten. Den skepsis, danskerne har over for EU, betyder, at det går at være svær." EU-ordfører Kim Valentin fra Venstre siger også, at han ikke var inviteret til Løkke Rasmussens møder for at diskutere EU-politik. "Hvis Lars Løkke vil deltage i forhandlingerne om en ny europæisk politisk aftale (vetoøvelse, red.), så skulle han måske starte med at invitere ordførerne fra de to andre regeringspartier til møde. Det er nok det rigtige valg. ." at lave. først og fremmest. Men indtil videre er jeg ikke inviteret til møder om det,« siger Kim Valentin.Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at kommentere på den kritik, der er rettet mod ham.
I en kronik i Ekstra Bladet skriver politisk kommentator Hans Engel blandt andet: ”Hidtil har resten af regeringen accepteret, at regeringens tre partiledere i modsætning til de øvrige ministre i princippet kan gribe ind på alle politiske områder. . "De har ret til det. De behøver ikke at begrænse sig til deres egne specialiserede ministerier, men kan blive mere involverede. Problemet er, at Løkke gør det vedholdende og konstant. [...] Dette begynder at irritere flere andre ministre og journalister. Især når Løkke opgiver den godkendte tekst og konkurrerer med sine egne forslag uden politisk opbakning fra en samlet regering, eller går i byen, før regeringen har fastlagt sin holdning [.. .] Løkke var meget hurtig til at foreslå at ophæve vetoretten i EU . Han går også alene med det forslag. [...] Løkke stod altid i spidsen for Ukraine. Han donerede faktisk det nye franske Cæsar-artilleri til Ukraine direkte fra den franske fabrik, før det blev officiel regeringspolitik. Og inden da åbnede forsvarsminister Ellemann munden. Det samme gælder F-16'erne, hvor Løkke også altid har været langt foran resten af regeringen, når det kommer til leverancer til Ukraine. Det samme kan siges om grænsekontrollen, som han ikke kunne klare hurtigt nok. [...] Indtil videre har Mette Frederiksen og Løkke ikke haft nogen synlig konflikt. Løkke forsøger at holde lav profil, selvom han understreger, at planen om et dansk turistcenter i Rwanda ikke er vokset ud af hans have. Til gengæld er han glad for, at alt er overstået, og at Rwanda er et fælles EU-projekt. Indtil videre har de tre regeringspartier holdt ret godt sammen. Det samme gælder ministerteamet. Men Løkkes konstante behov for at komme med forslag og planer, som endnu ikke er færdigbehandlet internt i regeringen eller relaterer sig til andre fagområder, er på vej til at blive en irritation, der bærer enheden.«
Per Stig Møller, tidligere konservativ udenrigsminister, roste i en debatindlæg i Kristeligt Dagblad Lars Løkke Rasmussens præstation som udenrigsminister. Han skriver blandt andet: "Hvis det er 'arrogant' at være aktiv, skal du ryge pibe. Og det gør Løkke Rasmussen heldigvis ikke. Jeg er glad for at kunne sige, at Løkke Rasmussen bygger sin udlændingepolitik på 'pragmatisk idealisme'. "Udenrigsminister i krig og fred" (2017) forklarede, at "udenrigspolitikken bør bygge på "pragmatisk idealisme". [...] Jeg er glad for at se Løkke Rasmussen fortsætte denne linje, ligesom jeg er glad for at se der fortsætter den Kaukasus-politik, som vi etablerede for at flytte Kaukasus mere mod EU og væk fra Rusland, fordi han forudså mig, at Rusland kunne blive revanchistisk. Rusland støtter midler til at støtte Georgien, hvor han åbnede en ambassade. Godt. Løkke Rasmussen i denne sammenhæng påpeger, at gråzoner er farlige for sikkerheden i et område. Det er netop derfor, vi går ind for Ukraines og Georgiens optagelse i NATO, og tilbage i 2002 foreslog jeg, at Ukraine fik et perspektiv i EU, men jeg var den eneste, der gjorde det.Den nye regerings stærke støtte til Ukraine kan jeg selvfølgelig bare være glad for. [...] Jeg er meget glad for Løkkes strategi, og det er meget svært for mig at se, hvordan den adskiller sig fra den strategi, vi har fulgt i den britiske regering.
Ekstra Bladet, str. 6-7, 8-9 (24.05.2023.)
Ministeren opfordrer til en "kamp for frihed" mod kunstig intelligens
Danske medier skriver blandt andet følgende om kunstig intelligens: AI-teknologi kan være en uvurderlig hjælp, men den kan også blive en konkret trussel mod demokratiet og børns sundhed, mener digitaliseringsminister Marie Bjerre (V). skriver Berlingske. "Vi kan ikke tage til et sted, hvor kunstig intelligens tager vores frihed fra os. Hvis vi lever i hver vores computerdrevne bobler, hvor kunstig intelligens bestemmer, hvad vi ser, tager vi så frie og informerede beslutninger? siger Marie Bjerre, der kalder AI en "gal provokatør" og siger, at hegnspæle er nødvendige for at holde teknikken i skak. "På højeste niveau. Vi bliver nødt til at definere rammerne for, hvad vi tillader kunstig intelligens. Hvor skal vi bruge det? Og hvor skal vi forbyde det eller stille strenge krav?" siger ministeren. Marie Bjerre ved godt, at danske muskler ikke er stærke nok til at følge med tech-giganterne i Silicon Valley. Hun advarede dog for nylig via Twitter om, at hvis tech-giganterne ikke udvikler sig ansvarligt, vil reguleringshammeren "slå hårdt". "Du stirrer danskerne i øjnene, når du siger, at vi kan regulere kunstig intelligens her i vores eget land. Vi er meget små, så vi løser aldrig de grundlæggende problemer," forklarer Marie Bjerre, der derfor mener, at EU bør være ansvarlig for at regulere AI. Det gør EU allerede i form af sin AI-pakke. Danmark kan også regulere sig selv og stille krav til kunstig intelligens og udviklerne bag, mener Marie Bjerre, ”Men EU skal løse de grundlæggende problemer, for Danmark er en del af fællesmarkedet, og det er meget mere effektivt, end hvis vi gør det alene." Marie Bjerre synes ikke, det går for langsomt med indførelsen af regler fra EU's side på området. "Jeg er ikke enig. Vi har en masse digital regulering fra EU, og loven om digitale tjenester kommer til august, som indeholder krav til manipulerende algoritmer og indeholder elementer relateret til beskyttelse af børn."
Musikindustrien er blevet chokeret over AI-genererede sange, der falske lyder som berømte sangere som Drake, Frank Ocean og andre. skriver Berlingske. Teknologien er så avanceret, at selv dedikerede fans har svært ved at skelne ægte kunst fra musik skabt af kunstig intelligens. Spørgsmålet er, hvem der ejer rettighederne til AI-genereret musik, der lyder til forveksling præcis som etablerede kunstnere og deres værker? Morten Rosenmeier, professor i ophavsret ved Københavns Universitet, forklarer, at teknologien er så ny, at spørgsmålet om ophavsret endnu ikke er undersøgt i retssystemet. Der er dog ny EU-lovgivning på vej på området, og det kan bane vejen for klare og entydige regler på området, forklarer Morten Rosenmeier: ”Når de nye EU-regler træder i kraft, vil kunstnere, der kan, ikke blive brugt algoritmer. til dataindsamling. Medmindre sporet er markeret med et 'no algorithm access'-skilt, er kunstig intelligens gratis at bruge data fra ophavsretligt beskyttede værker uden betaling eller tilladelse fra rettighedshaveren."
Jyllands-Posten skriver, at ChapGPT nu kan gå på nettet og søge efter ny information, som den kan bearbejde i svar på spørgsmål. Chapbot kan nu for eksempel levere økonomiske rapporter, nyhedsoversigter eller korte opsummeringer af komplekse begivenheder. Google har også udgivet et plugin til sin ChapGPT-konkurrent Bard. Med tilføjelsen kan du nu eksportere svar til Googles online kontorpakke med et enkelt klik. For eksempel. du kan uploade numre til Google Sheets. Bard er tilgængelig i 180 lande, men ikke i EU. Her vil Google først undersøge, om Bard kan være i strid med EU's privatlivsregler.
Berlingske, str. 4-5, 8-9; Jyllands-Posten, str. 16 (24.05.2023.)
Økonomiske problemer
Fleksible låntagere står for en merregning på 27.000 kr. pr
Totalkredit afholder rentetilpasningsauktioner i denne uge, og kunder hos realkreditgiganten med fleksible treårige lån kan forvente en markant stigning i ydelserne. skriver Berlingske. Det årlige gebyr for F3-lån stiger fra 9.240 kr. til 36.120 kr. for et lån på 1 mio. "Der er ingen gode nyheder for boligejere med F3-lån, efter at auktionerne for denne type lån er afsluttet for denne runde. Beholder de deres nuværende treårige fastforrentede lån, kommer der et rentechok den 1. juli, hvor renten vil stige til 3,49 % fra de nuværende minus 0,15 %,« skriver Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit. Den kraftige rentestigning på fast ejendom er resultatet af en kraftig rentestigning fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Danmarks Nationalbank.
Berlingske, str. 9 (24.05.2023.)
Vil Løkke bare turde tale om EU eller er han klar til at handle?
I en debatindlæg på Jyllands-Posten skriver forhandlingschef Kira Marie Peter-Hansen blandt andet om Europa-Parlamentets rapport om bankunionen i 2023: ”Der er gået otte år siden den første rapport om Danmarks deltagelse i EU's bankunion. systemet præsenteres. Er den nye centralregering klar til at tage stilling eller er der igen tøven? [...] For nylig fremlagde Lars Løkke Rasmussen et forslag til en ny udenrigspolitisk strategi for Danmark, hvor et tættere samarbejde med EU var et centralt punkt. Lars Løkke nævnte også udvidelsen og behovet for at se på beslutningsprocesser i EU - to punkter, som SF er helt enig i, vi skal tage højde for. På sigt vil de tiltag, der tages her og nu, være nok til, at den danske regering viser, at vi virkelig mener det, når vi siger, at vi vil tættere på EU og styrke vores fællesskab. Et sted at starte er ved at inkludere Danmark i EU's bankunion og dermed sikre vores finansielle stabilitet og styrke. To rapporter fra Ministeriet, den ene fra 2015 og den anden fra 2019, konkluderede klart, at det ville være positivt for Danmark at tilslutte sig bankunionen. Lars Løkke sagde også i 2018, at Danmarks medlemskab af bankunionen kan være med til at forhindre hvidvask og skattesvig. Hvad angår udbytteskandalen, nævner Løkke endda, at den europæiske bankunion er en del af svaret. Som forhandler af EU's nye hvidvasklovgivning og chefforhandler for Parlamentets årsberetning om Bankunionen kan jeg kun give udenrigsministeren ret. [...] Grundtanken i EU's bankunion er, at banker og kreditinstitutter selv finansierer krisestyring, hvilket reducerer risikoen for, at skatteyderne skal redde nødlidende banker. [...] Ved at melde sig ind i bankunionen styrker Danmark sin egen finansielle stabilitet og europæiske samarbejde i den finansielle sektor. Derudover vil dansk medlemskab give os meget mere indflydelse på EU-lovgivning, der påvirker vores danske finansielle sektor. Sagen for Danmarks optagelse er klar, og derfor er jeg også overrasket over, at successive regeringer har tøvet og undgået at tage stilling til spørgsmålet."
Jyllands-Posten, str. 30 (24.05.2023.)
Handel
Giorgia Melonis beslutning kan få en afgørende indflydelse på Europas forhold til Kina
Martin Gøttske, avisens Sydeuropa-korrespondent, skriver i Information: "Efterhånden som den store magtkamp mellem USA og Kina intensiveres, og Washington ønsker, at deres allierede skal tage den hårde vej mod Beijing, udvikler Italiens langvarige arrogance Kinas Silk. Road Project er blevet et voksende diplomatisk problem. På den anden side risikerer italienerne at blive puttet i Kinas fryser, hvis de trækker sig fra prestigen af præsident Xi Jinpings store udenrigspolitiske projekt. Italien er den største vestlige økonomi, der tilslutter sig Silkevejsprojektet. og selvom det blev set som en stor politisk sejr for Beijing, vil kinesernes tilbagetrækning af Italien også blive set som en stor ydmygelse og et tilbageslag i Kinas bestræbelser på at udvide samarbejdet med europæiske lande i et forsøg på at drive en kile mellem EU og USA, som indtager en stadig mere konfronterende holdning over for Beijing.[... .] EU-landene er uenige om, hvorvidt de skal fortsætte forhandlingerne med Kina eller yderligere skære båndene til den asiatiske gigant for at undgå økonomisk afhængighed af det autokratiske regime, som er anklaget for aggressivt at styrke ikke kun dets økonomiske magt, men også dets politiske og strategiske indflydelse. Resultatet af beslutningen i Rom kunne være med til at styre debatten i den ene eller anden retning. [...] Næsten halvdelen af EU's medlemslande gav deres officielle velsignelse til Kinas Silkevejsprojekt. Det gælder blandt andet Ungarn, Grækenland og Polen, men Italien er fortsat den største skalp for Beijing. [...] EU er fortsat plaget af uenigheder om, hvor tæt det følger Joe Bidens linje over for Kina, hvilket sætter det i fare for at blive trukket ind i det, der nærmer sig et koldkrigsopgør mellem USA og Kina. Den europæiske tone over for Kina er dog generelt hårdnet i de senere år, og EU-ledere har understreget behovet for en fælles europæisk linje mod et stadig mere lukket, undertrykkende og autokratisk Kina, der mere ses som en rival end en partner. især da landet søger at bruge sin økonomiske magt til at tøjle europæiske nationer, der kæmper mod Beijing. Ursula von der Leyen, formanden for Europa-Kommissionen, advarede om, at målet for det kinesiske kommunistparti er en "systematisk ændring af den globale verdensorden" centreret om Kina, og understregede gentagne gange behovet for, at EU-landene bliver mindre afhængige af kinesere forsyningskæder. Hvis Italien i sidste ende trækker sig fra Silkevejsprojektet, vil det også være i tråd med Ursula von der Leyens opfordring til at "risikere Europas forhold til Kina". Italiens Giorgia Meloni ser også ud til at være interesseret i at understrege Roms loyalitet over for USA, NATO og EU. "Jeg har intet politisk ønske om at fremme kinesisk ekspansion i Italien eller Europa," sagde Meloni sidste år, og hans forsvarsminister sagde, at det var "usandsynligt", at Italien ville forblive en del af Silkevejsprojektet.
Information, s. 10-11 (24.05.2023)
klima
Europas uudnyttede energipotentiale
I en kronik i Børsen skriver Lars Peterson, direktør i Velux, blandt andet: ”Gamle og nedslidte bygninger i Danmark og Europa repræsenterer en kompleks udfordring for både økonomien og den grønne omstilling: Europæiske bygninger står for 40 % af energiforbruget. og mere end en tredjedel af CO2-udledningen. Samtidig har energikrisen sat sit præg på de europæiske husholdningers disponible indkomst, og det er blevet sværere for mange selv at betale for energieffektiviseringer...] Heldigvis, Der vil snart blive taget skridt til at finde en løsning. En løsning, der også kan sætte skub i dansk eksport. Det kommer i form af de kommende forhandlinger om byggedirektivet. Selvom det nogle gange kan være svært at blive begejstret for et EU-direktiv, skal man her diskutere et af de mest ambitiøse og vidtrækkende energieffektiviseringstiltag Millioner af bygninger skal moderniseres over de næste ti år [...] Direktivet giver attraktive muligheder for dansk økonomi og eksport, da danske virksomheder er blandt de bedste i verden i produktionen af grøn teknologi, der er nødvendig for at øge den europæiske byggemasse. Faktisk tegner energibesparende produkter sig for lidt mere end 40 %. af den samlede eksport af energiteknologi i Danmark. Samtidig kunne vi skabe tusindvis af job - 18.000 i Europa for hver milliard euro, der investeres i energieffektivitet, viser tal fra Think Tank Buildings Performance Institute Europe. [...] Et vigtigt element i anlægsdirektivet er forhandlingen af en række nye energistandarder, som får stor betydning for danskernes og europæernes boligsituation. De bør forsøge at rette op på de mindst energieffektive bygninger, hvilket kan føre til en markant reduktion af EU's samlede drivhusgasudledning i 2030. Energirenoveringer giver også en lavere energiregning for den enkelte – alene for danske boligejere kan energistandarder føre til til milliarder i årlige besparelser, viser Synergis beregninger, der sikrer, at Danmark mindsker energispild. [...] Hvis forhandlingerne om EU's byggedirektiv fører til en ambitiøs aftale, vil det sætte skub i eksporten af dansk grøn teknologi markant. Hovedsageligt på grund af EU's genopretningsplan, der blev indført som en del af en bredere reaktion på coronavirus-pandemien. Det giver mere end 700 mia. euro til rådighed for medlemslandene, hvoraf mindst 37 pct. bør forbeholdes klimaforanstaltninger. Bygningsdirektivet kan med andre ord føre til stor efterspørgsel efter energibesparende produkter i hele Europa, da EU's genopretningsplan stiller ressourcer til rådighed. [...] Set fra min formands side er der et presserende behov for at indføre tilstrækkeligt ambitiøse mål, så vi kan flytte bygningens masse fra bunden af energimærkeskalaen, hvor energiforbruget er omkring ti gange højere end på toppen. Den gode nyhed er, at energigenopretning kan startes med en relativt kort forsinkelse: normalt uger og måneder, og meget kan nås inden næste vinter, hvis vi starter nu. Men ifølge undersøgelser fra Det Internationale Energiagentur er der behov for særlige love for at udnytte potentialet. Så på dansk side er der al mulig grund til at arbejde på et ambitiøst byggedirektiv.«
Fair, s. 34-35 (24.05.2023)
Det gigantiske brintkraftværk i Avedøre er mindst to år forsinket
Folketingets flertal blev tirsdag enige om princippet om at bygge en brintledning i Danmark. Men når det kommer til udvinding og brug af brint, er ingen af de store brintprojekter, der er annonceret i de sidste fire år, startet. Dette skyldes delvist langsomme procedurer i EU. skriver Berlingske. Blandt andet er projektet Grønt brændstof til Danmark på Avedøre-værket endnu ikke gået i gang. Projektet, et samarbejde mellem Ørsted og en gruppe af store danske virksomheder, blev offentliggjort for tre år siden. Planen var, at Green Fuels fra 2023 og frem skulle forsyne Danmark med grønt brændstof og e-brændstof til søfart, luftfart og anden tung transport. Problemet er teknologien. Forsinkelsen her skyldes primært, at EU brugte væsentlig mere tid end forventet på dels at blive enige om definitionen af grøn brint, dels fordi det tog lang tid at give koncessionen til projektet,« forklarer Anders Nordstrøm, direktør for projektet. Drift og direktør for Ørsted P2X. Grønne brændsler til Danmark er udpeget som "Important Project of Common European Interest" (IPCEI) Projektet har i den sammenhæng modtaget 600 mio. kr. til at etablere de første faser af projektet. planen fra IPCEI er, at europæiske virksomheder, der hurtigt etablerer grøn brintproduktion, skal have en genvej til subsidier."Siden vi meldte os ind i kampen om IPCEI-midler, har vi stået over for en kraftig inflation, og priserne på råvarer er steget, så vi er i en situation, hvor det er nødvendigt at gennemgå designs. gennemgå risikodækningen og om støtte til nogle projekter", forklarer Anders Nordstrøm og fortsætter: "Det var tænkt som en proces, der skulle gøre det muligt at bringe nogle projekter til beslutning om investering og byggeri. Det viste sig, at det var en forholdsvis lang proces at få godkendt de projekter i EU mod statsstøttereglerne, og kun én gang lykkedes det sammen med det danske erhvervsliv at blive enige om en ramme for bistanden. Så vi fik først den endelige godkendelse i december." Tejs Laust Jensen, direktør for foreningen Brintindustrien i Danmark, efterlyser mere håndgribelige og strategiske politiske beslutninger om finansiering og installation af brintinfrastruktur. Han mener, at installation af brintprojekter i Danmark og EU-reglernes Europa ville og EU's langsomme godkendelse af blandt andet statsstøtte er nogle af årsagerne til, at tingene går så langsomt, siger Tejs Laust Jensen. Laust Jensen peger også på, at amerikanske tiltag på området kan føre til forsinkelser inden for levering af teknologi til kraftværker, samt investeringer i den europæiske brintindustri: "Bare tre måneder efter vedtagelsen af Inflations Reduction Act følte vi tydeligt, at investorerne havde øjnene rettet mod USA. Investeringsbeslutninger i Danmark og Europa Investorer holdt en pause og genovervejede, om de skulle investere i et europæisk projekt eller vælge et amerikansk projekt."
Berlingske, str. 8-9 (24.05.2023.)
Offshore vindenergi skal garantere Europas energi. Men udvidelsen ser dårlig ud
Udbygningen af havvindenergi i Europa ser ud til at være gået i stå. Det er sådan, de skriver information. Ordrer på nye vindmøller til det europæiske marked faldt kraftigt i 2022, og investeringerne på området ligger under sektorens mål og et godt stykke under de 30 gigawatt, som EU's 2030-klimamål kræver. det har virkelig ikke været et godt år for havvind, og jeg er bekymret for udvidelsestempoet,” siger Ørsted Europadirektør Rasmus Errboe, der ser lys i fremtiden: ”Men nu ser vi, at volumen for alvor er nået markedet. I Europa. I løbet af de næste 24 måneder vil der blive udbudt cirka 40 gigawatt havvindkraft i lande som Danmark, Storbritannien, Norge, Holland – hvilket skulle sammenlignes med en anslået installeret kapacitet på 30 gigawatt på verdensplan. Efter min mening står vi over for en grundlæggende forandring. Derfor er jeg optimistisk, ikke pessimistisk." Lena Kitzing, chef for samfund, markeder og politik ved DTU's afdeling for vindkraftsystemer, peger på indkøbsregler, bureaukrati og paneuropæiske standarder som nogle af de udfordringer, der er med til at udvikle havvind. energi." Indtil nu er der groft sagt kun arbejdet med simple projekter, nemlig en vindmøllepark og et kabel, som er forbundet til ét marked. Derfor bliver beregningen for forskellige markeder mere kompliceret. " siger Lena Kitzing, som mener, at succes kræver stærk europæisk regulering, koordinering og et mindre overbelastede europæisk elmarked. "Indtil nu har projekter delt omkostninger og fordele baseret på bilaterale aftaler, men med så mange aktører kan en aftale tage lang tid tid. Derfor er vi nødt til at være opmærksomme på alle forsyningskæder og hele energisystemet under konstruktionen,« forklarer Lena Kitzing.
Information, s. 1-13 (24.05.2023)
Morten Helveg: EU's energivogter er en puddel. Jeg har brug for en rottweiler
MEP Morten Helveg Petersen (th.) kalder Acer, der har ansvaret for at føre tilsyn med EU's energimarkeder, for håbløst underbemandet. Anmeldelserne understøtter Helvegs påstand, og Acer forventes nu at modtage mere EU-støtte. Det skriver Jyllands-Posten. Morten Helveg Petersen er næstformand for Udvalget om Industri, Forskning og Energi i Europa-Parlamentet. "Det er utroligt relevant at overskue energimarkedet. Vi har brug for en stærk vagthund, og det synes jeg, Acer burde være," sagde Morten Helveg Petersen, der sammenligner Acer i sin nuværende konfiguration med en puddel. Og i virkeligheden er der brug for en Rottweiler, siger Morten Helveg med henvisning til artikler, hvor Acer selv udtrykker bekymring over det stigende antal tvivlsomme og muligvis ulovlige transaktioner, hvor energihandlere udveksler energi med sig selv. I disse uger annoncerer EU en række udvidelser af Acers beføjelser i et forsøg på bedre at kontrollere energimarkedet. Samtidig planlægger EU at udvide Acers budget. "Hidtil er man stødt på det sædvanlige, som er, at medlemslandene er meget forsigtige med at overdrage flere beføjelser til noget almindeligt i Europa. Med det, der er sket i Ukraine, vækker det opmærksomhed som aldrig før, så jeg forventer stadig en mere positiv tilgang fra Acer,« sagde Morten Helveg Petersen.
Jyllands-Posten, str. 14 (24.05.2023.)
Landbrug
Del de nye landbrugsafgifter i to
I en debatartikel i Jyllands-Posten skriver Jette Bredahl Jacobsen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, og Berit Hasler, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, bl.a. : "Politisk var flertallet enige om at indføre en afgift på drivhusgasser i landbruget, og til efteråret vil et ekspertudvalg komme med forslag til, hvordan det kan lade sig gøre. Tab i landbruget og konkurser og tab af landbrugets kreditorer. På den anden side skal der bl.a. Klimarådet, Det Økonomiske Råd (DØR) m.fl. for en skattesats, der kan sammenlignes med resten af samfundet - for at give landbruget samme incitamenter til den økonomiske klimaomstilling som resten af samfundet... Men det er klart, pga. Klimarådets analyse i begyndelsen af i år viste også, at det vil føre til finansiering af byrden på landbruget, så er spørgsmålet om, hvorvidt en vurdering af tilstrækkelige incitamenter er foreneligt med en vurdering af økonomiske byrdegrænser. , hvis du er villig til at åbne op for skatten [...] Hvis der er politisk vilje til at skære så meget ned, at klimavenlige landmænd skal betale negativ skat, kan det sandsynligvis undvære at bryde EU's statsstøtteregler ved at reducere EU-tilskud pr. hektar. En lang periode med skattelettelser betyder også en lavere økonomisk belastning for landbruget, men også at det bliver dyrere for resten af samfundet at nå klimamålene.«
Jyllands-Posten, str. 31 (24.05.2023.)
Sikkerhedspolitik
Danmarks "historiske" indtræden i EU's fælles forsvar vil kunne styrke den nordiske dimension
Både det svenske EU-formandskab og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender glæder sig over Danmarks opfyldelse af sit medlemskab ved at deltage i EU's forsvarsindustri og militære udviklingsprojekter. Det skrev Alting tirsdag. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kaldte det en "historisk dag", da han tirsdag deltog i Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA) bestyrelsesmøde for første gang. Ved sidste års folkeafstemning sagde danskerne at forsvare EU og slutte sig til Danmark i PESCO, europæisk samarbejde om militær udvikling og forskningsprojekter. "Danmark vil styrke vores forsvarsinitiativer på et tidspunkt, hvor det er afgørende at styrke vores forsvarskapacitet og dynamik," sagde EU's udenrigschef Josep Borrell med henvisning til sit møde med Troels Lund Poulsen tirsdag. Pål Johnson, svensk forsvarsminister, mener, at Danmarks medlemskab giver håb om en stærkere nordisk dimension omkring europæisk sikkerhed: "Det, vi ser nu, er konsekvenserne af krigen i Ukraine. I NATO, men også at Danmark nu er fuldt integreret i EU's sikkerheds- og forsvarspolitik," sagde den svenske forsvarsminister.
Altinget, utorak (24.05.2023.)
EU lovede Ukraine en million artillerigranater, og nu er 220.000 af dem blevet indsat
Efter en langsom start er leveringen af en million artillerigranater, lovet af EU, begyndt at tage fart. Eksempelvis er der allerede leveret 220.000 granater, skriver Jyllands-Posten. Den 27. marts vedtog EU's medlemslande målet om at donere og levere 1 million artillerigranater til Ukraine inden for et år. EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender Josep Borrell meddelte tirsdag, at EU's medlemslande allerede har leveret 220.000 granater og 1.300 missiler til Ukraines kamp mod russiske besættelsesstyrker. "Det, at vi har sat et tal på en million granater, betyder, at det skal nås. Det ville være en skam, hvis EU ikke når det," siger en højtstående europæisk diplomat, som var central i forberedelsen af initiativet. Hvis medlemslandene ønsker, at donationen af ammunition til Ukraine fra eksisterende lagre delvist refunderes af EU, skal den doneres og afleveres inden udgangen af maj. De resterende 1 million granater skal så leveres af den europæiske våbenindustri gennem fælles EU-indkøb. I marts lancerede Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) et fælles EU-indkøb af ammunition med 25 lande. Tyskland og Frankrig arbejder også på at etablere EU-støttet indkøbssamarbejde med andre lande.
Jyllands-Posten, str. 7 (24.05.2023.)
udenrigspolitik
Danmark er involveret i EU-hvidvaskning af russisk råolie
I et kort indblik i Børsen skriver udenlandsk avisredaktør Hakon Redder blandt andet: "Opgaven virker umulig. Europæiske lande som glade modtagere af vaskede petroleumsprodukter. Fem lande er blevet et 'vaskehus' for russisk olie, lyder det fra den finske opinion. tank Crea - Center for energi- og ren luftforskning [...] Hovedsagen er, at Rusland sandsynligvis vil miste betydelige indtægter på grund af økonomiske sanktioner fra Vesten, men dette kompenseres delvist af den hurtige rotation af "vaskemaskiner" i Kina, Indien, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og Singapore - hvor olieraffinaderier udvinder mere og mere benzin, diesel og andre produkter fra russisk råolie og sælger det meste til disse lande, der indførte sanktioner mod Rusland. tværtimod, Fra Finland Crea- tallene viser, at de såkaldte lande er begrænsede priser - nemlig EU, Storbritannien, USA og Australien - har øget importen af vaskemaskiner til disse lande markant. "Det er et stort smuthul, der kan underminere effekten af sanktioner mod Rusland," sagde Crea, en ekspert i at spore Ruslands indtægtsstrømme efter vestlige økonomiske sanktioner. [...] Samtidig viser Creas løbende overvågning af russisk energieksport, at EU-landene stadig importerer direkte fra Rusland i betydeligt omfang. I år er EU's import af fossil energi fra Rusland kun overgået af Kina. [...] Josep Borrell, den ansvarlige for EU's fælles udenrigspolitik, ønsker at gribe ind: "Hvis diesel eller gasolie kommer ind i Europa og kommer fra Indien og er produceret af russisk råolie, så undgår det helt sikkert sanktioner, og medlemslandene skal handle," sagde Borrell til Financial Times (FT) i sidste uge. Træffer EU nye foranstaltninger for at begrænse Ruslands energiindtægter? Borrell siger til Financial Times, at "vi er nødt til at gøre noget, hvis Indien bliver Ruslands olieraffinaderi, og de sælg produkter til os." Men intet konkret er på bordet.
Burzi, s. 18 (24.05.2023)
Der er lyspunkter i verdens tilstand – men det forventede lyspunkt er ikke dukket op
I en debatindlæg i Jyllands-Posten siger Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og formand for FN's Generalforsamling, blandt andre: "Jeg er måske for optimistisk, hvis jeg ser en chance for en forestående våbenhvile i Ukraine, da russiske tropper er svækket og i opløsning, mens ukrainerne går i offensiven med et enormt arsenal af nye vestlige våben.Jeg tror, at Kina vil blive mere troværdigt involveret i fredsprocessen på grund af frygten for Putins sammenbrud.Jeg tror også, at de magtfulde magter i USA og Europa arbejder på en våbenhvile, fordi de ikke tør tro på, at de vil offensive i Ukraine til at blive stærke nok til fuldstændig at drive russerne ud af Ukraine i 2014, men de frygter, at den seneste offensiv vil blive erstattet af et nyt årelangt skyttegravsslag som vil fortsætte med at forårsage død og ødelæggelse i Ukraine.[...] Den globale klimaindsats fejler stadig.Men Europa og USA øger produktionen af vedvarende energi, der kan bremse den globale opvarmning og slippe af med de Putin-ledede despoter, der ejer det meste af verdens olie og gas. EU har fremskyndet tempoet i den grønne omstilling og risikoen for, at nuværende energimangel sandsynligvis undgås. Den nye amerikanske klimalov (Inflation Reduction Act) med sine store skattelettelser til grønne virksomheder ser ud til at arbejde to til fem gange hårdere end først antaget. Kina er verdens største producent af grøn energiteknologi og har også fokuseret mere på indenlandske indsatser. [...] Alt tyder på genvalget af den despotiske og utilregnelige Erdogan, som har en helt ejendommelig medie og offentlig mening til fordel, og som fængslede journalister og politiske modstandere i stor stil. Sejren blev opnået på trods af, at han efter en årrække med succes nu gik på fuld damp ind i nedgangen i landets økonomi. Der vil næppe være nogen chance for forsoning med kurderne, og truslen om en ny tyrkisk invasion af Syrien består. Det vil tage nogle år endnu, før det gigantiske land ved Bosporus-området igen bliver en stabil partner for Vesten. Vi bør dog prøve nye samarbejdsaftaler med Erdogan for at fastholde Tyrkiets position som migrationens vogter til Europa. Måske er det afgørende for Europa at medfinansiere et tyrkisk hjælpeprogram, der skaber en reel mulighed for syriske flygtninge til frivilligt at vende hjem med midlerne til at genopbygge deres ødelagte liv?
Jyllands-Posten, str. 30 (24.05.2023.)
Med Ruslands og USA's lige store engagement har Kina sit eget felt i Centralasien.
I en debatartikel i Jyllands-Posten skriver Jan Lund, en singaporeansk konsulent, forfatter og kommentator, blandt andet: "Med Rusland distraheret af krigen i Ukraine og USA tvunget ud af Afghanistan, er der masser af plads til Kina. at være en del af den håndfuld tidligere sovjetrepublikker, der ligger vest for Mellemriget. Det udnyttes. Mens G7-lederne og gæsterne diskuterede verdenssituationen i Hiroshima og tegnede et negativt billede af Kina i udtalelsen, hævdede Kina, eget topmøde med de fem centralasiatiske republikker.[...] Krigen i Ukraine bragte fremgangstider for alle republikker Med det nye jerntæppe, der falder mellem Europa og Rusland, er de blevet vigtige transportruter og vigtige markeder og investeringscentre for Rusland og Kina For eksempel trives banksektoren, da sanktioner mod russiske banker og blokaden af Swift-systemet resulterer i, at hundredtusindvis af russere åbner konti og får kreditkort i republikkerne. Kina er klar med en åben statskasse.Xi Jinping havde en pakke på 28 mia. DKK (4 milliarder dollars) med konferencen. Den består af investeringer og lån. Det er beregnet til at finansiere projekter af fælles interesse. De skal skabe udvikling i individuelle republikker og i sidste ende tilbyde Kina alternative muligheder for at få adgang til energi, mad og andre livsfornødenheder i en usikker verden. EU er klar over, at Kina overtager hele feltet. EU's ambitiøse Global Gateway-plan blev lanceret som et bolværk mod Kinas fremmarch på de østlige fronter. På det tidspunkt, hvor planen blev lanceret, var der trecifrede investeringer for milliarder af euro. Siden da har udviklingen i Ukraine sat disse ambitioner i bero, og med EU, Rusland og USA involveret i denne krig, har Kina i øjeblikket feltet for sig selv. Kina gik ikke glip af det. Konferencen i Xian var den første af sin slags, men Kina har allerede annonceret, at den vil blive gentaget, for nu hvert andet år."
Jyllands-Posten, str. 17 (24.05.2023.)
Økonomi
EU's økonomiske pakke
På et møde onsdag præsenterer EU-Kommissionen sin økonomiske forårspakke, forslag til den digitale euro og regler for eurosedler og -mønter. Det skriver Børsen.
Burzi, s. 36 (24.05.2023)